tirsdag den 13. oktober 2015

Kompetencer og MOOC's

Anita skrev en kommentar til mit sidste oplæg omkring demokratisering af skolesystemet hvor hun skrev:

"Når man deltager meget i fx forummet Stack Overflow eller offentlige kodedelings- og kollaborationssteder som Github. Har man så reelt nogen kompetencer? Er der kvalitet i det man deltager med? Eller er man bare meget produktiv?
MOOC’s har ofte en meget lille gennemførselsprocent. 


Det førte til Flipped Classroom, som vel må anses som en sammensmeltning af MOOC’s og den traditionelle skole. Har den traditionelle skole ikke kvaliteter og konstruktioner, som ikke kan undværes, når man vil lærer noget?"

Det får mig til at tænke på begrebet kompetence hvis man slår begrebet op i Wikipedia får man følgende forklaring:

En kompetence er en persons evne til eller færdighed i at udføre handlinger. I uddannelsesmæssig sammenhæng taler man om formelle eller faglige kompetencer (se fx gymnasial kompetence). Kompetencer erhverves ikke alene i uddannelsesmæssig sammenhæng. Som følge heraf giver det mening af skelne mellem formelle og reelle kompetencer. 

Og i mit tidligere indlæg er mit spørgsmål om ikke de rent vidensmessige  kompetencer har fået et overtag frem aktuelle skills ?  og om skolen som i kender den i dag har monopol på at give mennesker kompetencer ?  Svaret har jeg ikke, men synes at se en tendens til at det ikke kun er sådan. 

MOOC's

MOOC's er måske netop en af de ting som gør at alle kan få adgang til uddannelse og ikke nødvendigvis en Master, candidat eller andet, men at man kan tage det man har behov for, for at kunne udføre noget arbejde.  

Anita skriver også at gennemførelsensprocenten er lav på MOOC's spørgsmålet er om det er et problem - jeg synes det ikke - tror netop at mange vælge MOOC's løsningen for at få netop den del  af en uddannelse man har brug for på det aktuelle tidspunkt. 

Et helt andet spørgsmål der rejser sig omkring MOOC's er så hvordan hæver man gennemførelsen (hvis det er det man vil) ?


 


 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar